Synch åbner for gratis online adgang til egenudviklet AI-tool, der kan tjekke virksomheders privatlivspolitik

Synch er det første nordiske advokatfirma, som har udviklet et AI-tool, der hurtigt og nemt kan fortælle dig om din privatlivspolitik tager stilling til de spørgsmål, som den skal efter GDPR. Privacy Policy Check AI er baseret på deep learning, helt gratis at bruge og tilgængelig online. Ved at benytte værktøjet kan virksomheder få en hurtig og overordnet analyse af, om deres privatlivspolitik adresserer alle kriterier i GDPR.

Værktøjet er udviklet af Synchs egen udviklingsafdeling i samarbejde med Synchs GDPR-eksperter. Privacy Policy Check AI er et unikt værktøj, der kan teste privatlivspolitikker på engelsk, dansk, svensk og norsk.

”Overholdelse af GDPR er en vedvarende udfordring, som både kan være kompleks og omkostningsfyldt. Ambitionen er, at værktøjet skal lette virksomhederne i deres daligdag med GDPR”, udtaler Niels Dahl-Nielsen.

Ved at bruge Privacy Policy Check, kan virksomhederne teste, i hvor høj grad deres privatlivspolitik adresserer kriterierne i GDPR. Det er naturligvis også muligt at teste andres privatlivspolitik, eksempelvis underleverandører, samarbejdspartnere, konkurrenter etc.

”Udvikling af AI-værktøjer som Privacy Policy Check AI er Synchs hjerteblod og et eksempel på den DNA, som vi tror fremtidens advokatfirmaer skal være bygget af. Det handler for os om, at vi kan vise vores kunder, at advokater både kan være innovative og værdiskabende”, udtaler Michael Brandt.

Privacy Policy Check AI er en del af Synchs ambition om at forenkle juridiske ydelser ved at tilbyde kunderne digitale tjenester og produkter, som er udviklet gennem anvendelse af nyeste teknologi.

Privacy Policy Check kan findes her.

For mere information kontakt venligst Michael Brandt, michael.brandt@synchlaw.dk, +45 4043 2343 eller Niels Dahl-Nielsenniels.dahl-nielsen@synchlaw.dk, +45 4030 9749.

Nyheder og indsigt
Nyheder

Daniel Kiil er oplægsholder til GOTO Nights CPH om “LEGAL TECH: DATA PROTECTION, AI AND COMPLIANCE BY TECHNICAL MEANS”

februar 15, 2019

Daniel Kiil er oplægsholder sammen med Ramon Soto Mathiesen fra SPISE MISU ApS til GOTO Nights Copenhagen den 19. marts . Emnerne er “Legal Tech: Data protection, AI and compliance by technical means”.

Insights

No-deal Brexit og GDPR

februar 14, 2019

Det Europæiske Databeskyttelsesråd udtaler sig overholdelse af GDPR ved no-deal Brexit.

Insights

DATATILSYNET OFFENTLIGGØR FOKUSOMRÅDER FOR PLANLAGTE TILSYN – ER DIN VIRKSOMHED KLAR?

februar 8, 2019

Datatilsynet har den 31. januar 2019 offentliggjort, hvilke områder som de vil fokusere på ved de planlagte tilsyn i det første halvår af 2019. Synchs GDPR-team fortæller om, hvad Datatilsynet konkret vil have fokus på.

SynchWakeup/events

SYNCHWAKEUP: FÅ STYR PÅ DIGITAL MARKEDSFØRINGSRET

januar 31, 2019

SynchWakeup er en række seminarer, som har fokus på at give dig praktisk viden om juridiske emner. Deltag til SynchWakeup den 19. februar og bliv opdateret på aktuelle emner inden for digital markedsføringsret.

Insights

NY VAREMÆRKELOV: HVAD BETYDER DET FOR DIG?

januar 18, 2019

Den 1. januar 2019 trådte en ny varemærkelov i kraft. Den nye lov indeholder en række væsentlige ændringer, som er vigtige at være opmærksom på.

Insights

Ny spamvejledning fra Forbrugerombudsmanden

december 21, 2018

Synchs Christine Jans, der rådgiver virksomheder i markedsføringsloven, fortæller om den nye spamvejledning fra Forbrugerombudsmanden, som den 20. december har offentliggjort en ny spamvejledning, som tager højde for digitalisering, ændringer i markedsføringsloven fra juli 2017 og ny praksis på området.