Synch fortsætter ekspansionen og åbner kontor i Oslo

Synch, som er et af Skandinaviens hurtigtvoksende advokatfirmaer, etablerer kontor i Norge. Synch blev etableret i Stockholm i 2014 og har siden etableret kontorer i Silicon Valley, København og nu i Oslo. Synch er blandt Nordens førende advokatfirmaer inden for teknologi og digital forretning.  

Synch blev grundlagt for næsten fire år siden og har hurtigt etableret sig som et af de mest efterspurgte og forretningsorienterede advokatfirmaer i Norden inden for innovation og teknologi for såvel vækstvirksomheder som etablerede virksomheder. Synch har opnået anerkendelse internationalt og er bl.a. blevet rangeret af Financial Times, som et af de 10 mest innovative og kreative advokatfirmaer i Europa.

Synchs ekspansion til Norge ledes af Thor Beke, ekspert i IT-ret, og Marianne H. Dragsten, Norges førende inden for offentligt indkøb.

Endvidere vil to senioradvokater, der har fokus på teknologi og digital forretning, tilslutte sig teamet snarest. Som en del af Synch’s vækststrategi vil kontoret i Oslo udvide med yderligere 10-15 personer i løbet af 2018.

Digitalisering skaber efterspørgsel efter innovative og kyndige juridiske eksperter

Over de seneste år er teknologi og digitalisering i stigende grad blevet vigtig for virksomheder og for samfundet. Skandinavien som videnssamfund står over for en heftig transformation, hvor teknologi og digital forretning vil være afgørende. Med Skandinaviens mange teknologivirksomheder, iværksættere og vækstvirksomheder kan omdannelsen derved ske hurtigt, hvilket understøttes af den stigende adgang til kapital, som også ses i Danmark.

Med Synchs klare og målrettet fokus på teknologi og digital forretning samt udvidelsen i Oslo er der gode forudsætninger for, at Synch kan indtage en førende position på det skandinaviske marked.

”Både Marianne Dragsten og jeg har omfattende erfaring med rådgivning inden for digitale tjenester og it-løsninger, hvor vi rådgiver både offentlige og private aktører i alle faser. Vi har fulgt Synch siden begyndelsen, og vi er imponerede over Synchs kundefokus samt innovative og transparente pris- og leveringsmodeller, hvor kombinationen af digitale tjenester og traditionel rådgivning skaber en unik sammensætning”, siger Thor Beke.

En kort præsentation af Marianne

Marianne er en af Norges førende inden for offentligt indkøb. Hun er medlem af KOFA (Norwegian Complaints Board for Public Procurement) og har også erfaring fra Government Attorney’s kontor. Marianne har publiceret flere bøger om offentlige indkøb og er ofte anvendt som ekspert og er ligeledes en populær oplægsholder.

En kort præsentation af Thor

Thor er specialiseret i IT-ret og er ansvarlig for Synch i Oslo. Han har tidligere arbejdet som in-house konsulent for en international IT-virksomhed og har i de seneste år været partner i et norsk advokatfirma. Thor er aktiv i udarbejdelsen af en standardisering af IT-aftaler i Norge og har forberedt en guide for brugen af cloud services.

Thor var en af initiativtagerne og nøgleaktør i udviklingen af cloud-serviceaftalen publiceret af Dataforeningen i Norge i slutningen af 2016.

”I dag har Synch omkring 60 medarbejdere og væksten fortsætter med at være stærk. Vi er glade for udvidelsen og at velrenommerede advokater som Marianne og Thor vil være en del af Synch i Norge. Åbningen af kontoret i Oslo er en vigtig del af Synchs strategi om at være et førende advokatfirma inden for teknologi og digital forretning. Med kontorer i Sverige, Danmark, Norge og USA, kan vi etablere en bro for nordiske vækstvirksomheder, der ønsker at udvide til Silicon Valley. Vi tilbyder etablerede virksomheder et pan-nordisk team og særdeles attraktive rådgivere for internationale investorer, der betragter Norden som et af verdens førende markeder for teknologi og digital virksomhed”, siger Synch’s CEO Jim Runsten.

For mere information, kontakt venligst CEO Jim Runsten, jim.runsten@synchlaw.se, +46 761 761 999, eller Head of Copenhagen Michael Brandt, michael.brandt@synchlaw.dk, +45 4043 2343.

Nyheder og indsigt
Nyheder

Legal 500 udnævner advokater fra Synch til Leading Individuals

april 19, 2018

Synch er blevet anbefalet af 2018-udgaven af Legal 500, og har modtaget høje rankings i 2018-udgaven af Legal 500 EMEA. Synch er stolte af at blive anerkendt som Leading Individuals i IT og Telecoms.

Pressemeddelelse

Synch i København ekspanderer – Velkommen til David Møller

april 16, 2018

Synch kan meddele, at teamet ekspanderes med David Møller, der starter som advokatfuldmægtig fra den 16. april 2018, og dermed bliver en del af Synch-teamet.

Pressemeddelelse

Erfaren IT-advokat tilslutter sig Synch-teamet i København

april 10, 2018

Synch kan med glæde meddele, at Daniel Kiil har tilsluttet sig Synch-teamet i København. Daniel er specialiseret inden for IT og teknologi, persondata, selskabs- og markedsføringsret samt immaterielle rettigheder. Dette vil styrke Synchs kompetencer inden for Digital Business.

Nyheder

Synch værter for Global Legal Hackathon 2018

februar 28, 2018

Synch har afholdt Global Legal Hackathon 2018 i Stockholm. Synch’s Michael Brandt er interviewet af Karnov om årsagen til, at Synch har valgt at afholde arrangementet, som den eneste repræsentant i Norden.

Nyheder

Synch søger medarbejdere i København

februar 28, 2018

Synch i København ekspanderer, derfor søger vi både en jurist og advokat eller cand.merc.jur. inden for områderne it-ret, selskabsret og M&A.

Nyheder

Niels Dahl-Nielsen interviewes om GDPR

januar 31, 2018

Synchs Niels Dahl-Nielsen, der rådgiver virksomheder om persondata, er interviewet af det magasinet, Smarter Communication Magazine.