Advisory Services

Advisory Services leverer løbende juridisk rådgivning inden for en række juridiske områder.

CORPORATE & COMMERCIAL

Et solidt juridisk fundament er en forudsætning for enhver virksomheds succes. For at skabe dette fundament og undgå unødige hindringer undervejs, har alle virksomheder behov for såvel kommerciel som juridisk rådgivning. Synch fokuserer på understøttelse af kundernes daglige drift og er derfor i løbende kontant med vores kunder samt i relation til strategiske beslutninger.

Synch assisterer med at granske, udforme, forhandle og forvalte alle typer af kommercielle aftaler, herunder outsourcingaftaler, licensaftaler, franchiseaftaler, agent- og distributionsaftaler, ejeraftaler, samarbejdsaftaler, serviceaftaler, udviklingsaftaler, virksomhedsoverdragelsesaftaler, m.v.

Vi har indgående branchekendskab inden for it- og telesektoren. Ved særligt komplekse eller grænseoverskridende opgaver, nedsætter og leder Synch en ekspertgruppe til at bistå kunden.

Kontakt: Michael Brandt, Niels Dahl-Nielsen, Daniel Kiil, Tobias Kisum

 

SELSKABSRET

De udfordringer, som virksomheder møder til daglig, er under konstant forandring og påvirkes af såvel de regulatoriske rammevilkår som kapitalejeres og andre interessenters stigende forventninger til corporate housekeeping og struktureret og effektiv selskabsledelse. Børsnoterede selskaber må desuden leve op til en række krav i medfør af børsretlige regelsæt og best practice inden for corporate governance. I mindre selskaber skal ledelsesstrukturen tilpasses dynamikken og behovet hos ejerne, og her anbefales det at indgå ejeraftaler for at supplere selskabslovens bestemmelser og regulere de nærmere vilkår for afrapportering og ledele af selskabet. Endvidere har opmærksomheden på virksomheders CSR-initiativer været voksende og i dag forventes det, at man har politikker for efterlevelse af samtlige gældende krav, og at man er sig sit sociale ansvar bevidst.

Synchs corporate team har erfaring med at bistå kapitalejere og ledelsesmedlemmer i forbindelse med de juridiske udfordringer, de møder. Synchs erfaring spænder fra de indledende skridt som start-up-virksomhed via iværksætterdrevne selskaber med eksterne kapitalejere til veletablerede virksomheder, noterede såvel som unoterede. Vi kender og forstår de udfordringer og forventninger, som forskellige typer af virksomheder møder og vi gør en dyd ud af altid at tilpasse vores rådgivning til de konkrete omstændigheder.

Kontakt: Michael Brandt, Niels Dahl-Nielsen, Daniel Kiil, Tobias Kisum

 

KONFLIKTLØSNING

En kommerciel tvist er ofte forstyrrende og hæmmende for driften af en virksomhed. Dette stiller store krav til virksomhedens evne til hurtigt og effektivt at reagere, når en tvist opstår. En veltilrettelagt og gennemtænkt strategi er derfor afgørende for at opnå en kommercielt fordelagtig udgang på en konfliktsituation.

Udarbejdelse af konfliktløsningsstrategier starter længe før end tvisten opstår. Synch bistår derfor ikke kun kunderne når tvisten er opstået, men også i forbindelse med risikovurdering og strategisk planlægning, således at kunden er klædt bedst muligt på i forhold til eventuelle fremtidige tvister eller forligsforhandlinger.

Synch bistår kunder i tvister ved de ordinære domstole og i nationale og internationale voldgiftsretter samt i forbindelse med alternativ konfliktløsning. Ved grænseoverskridende tvister sammensætter Synch et internationalt team, således at kunden er bedst muligt repræsenteret.

Kontakt: Michael Brandt eller Niels Dahl-Nielsen

 

IMMATERIELLE RETTIGHEDER

Immaterielle rettigheder bliver til stadighed vigtigere for virksomhedens drift og konkurrenceevne. Uanset virksomhedens størrelse er immaterielle rettigheder ofte blandt virksomhedens vigtigste aktiver; enten som et nøgleaktiv for virksomhedens drift, eller i form af det brand eller det image, som virksomheden formidler til sine kunder.

Synch sørger for, så tidligt som muligt, i samarbejde med kunden at udarbejde en sammenhængende og komplet IP-strategi, der sikrer den rette etablering og beskyttelse af virksomhedens immaterielle rettigheder således at virksomheden kan få det bedst mulige økonomiske udbytte heraf. Det strategiske samarbejde omfatter desuden foranstaltninger til forebygning af eksempelvis piratkopiering.

Synch bistår endvidere med håndhævelse af immaterielle rettigheder, herunder i forbindelse med forhandling, udarbejdelse og vurdering af kommercielle kontrakter, ligesom vi repræsenterer vores kunder med voldgifts- og retssagsbehandling.

Kontakt: Niels Dahl-Nielsen, Daniel Kiil, Tobias Kisum

 

REGULATORISKE FORHOLD

De regularotiske rammevilkår for virksomhedernes aktiviteter er under konstant udvikling og kompleksiteten øges. Hertil kommer, at myndighederne har udvidede tilsynsmuligheder og adgang til at påtale lovovertrædelser.

Synchs jurister tilbyder både strategisk og juridisk rådgivning til kunder inden for en række regulerede brancher, herunder telekom, life science og finansielle tjenester. Synchs ydelser omfatter blandt andet rådgivning ved licensansøgninger, udarbejdelse af compliancepolitikker, herunder i relation til overholdelse af hvidvasklovgivningen og KYC (”Know Your Customer”).

Synch tilbyder også rådgivning om håndtering af personoplysninger og forbrugerbeskyttelse og har omfattende erfaring med at håndtere kontakten med relevante myndigheder, herunder Datatilsynet, Finanstilsynet og it- og telestyrelsen.

Kontakt: Niels Dahl-Nielsen